Samfundsansvar

CHOGO tager ansvar igennem hele produktionsprocessen

Chogo er en virksomhed, som er startet med hjertet på det rette sted. Vores tilgang til ansvar og værdier tager ligeledes udgangspunkt i troen på, at vores handlinger kan være med til at skabe en bedre verden, både i det store og lille perspektiv.

Produceret med en klar vision

Hele grundlaget for Chogos eksistens er tanken om at øge småtspisende ældre og patienters livskvalitet, ved at give dem et velsmagende og billigt kostsupplement. Vi ønsker at give appetitten tilbage til dem, som har mistet den, og vi ønsker at give livskvaliteten tilbage til de ældre som har givet så meget til os.

Undersøgelser fra 2021 viser, at halvdelen af de ældre der indlægges på medicinske afdelinger i Danmark er underernærede og risiko for yderligere underernæring under indlæggelsen stor. Mere end hver femte plejehjemsbeboer er allerede underernæret, og over halvdelen er i risiko for underernæring. 

Underernæring udgør en helbredsmæssig risiko, da disse ældre og patienter har øget infektionstendens, længere helbredelsestid, langsommere mobilisering of højere dødelighed. 

Det vurderes, at underernæring af syge ældre og patienter på sygehuse, i plejeboliger og i hjemmeplejen årligt koster Danmark knap 6 mia. kr. i merudgift. Vi ønsker at forbedre disse tal markant, især for at forbedre livskvaliteten og selvhjulpenheden hos de småtspisende ældre og syge, men også for at nedbringe den merudgift underernæring medbringer.

DSC05861

Produceret i Danmark

Alle vores chokoladeprodukter er produceret på vores fabrik i Mørkøv på Vestsjælland. Her foregår alle processer, lige fra blanding af produktmasserne til overtræk og pakning. Således fragtes vores produkter ikke langvejs fra, men leveres fra en national fabrik.

Vegansk

Vores Livsstykker er produceret udelukkende med veganske råvarer, hvor peanutbutter og protein fra brune ris spiller en central rolle. Vi har valgt at proteinkilden i alle vores produkter skal komme fra brune ris, fremfor fra valle, som er et mælkeprodukt.

Vil du vide mere om vores tilgang til samfundsansvar? Så er du altid mere end velkommen til at henvende dig med spørgsmål

Chogo ApS

Nørreled 8A, DK 4440 Mørkøv

CVR: 43254499

Kontakt:

Telefon: 53644426 / 61603173

Mail: kontakt@chogo.dk

Kort om chogo

Chogo er grundlagt i 2022 af Alexander og Steen. Vores virksomhed udspringer fra et ønske om at give småtspisende ældre og patienter velsmagende og spisevenlige ernæringspræparater, som bidrager til at fremme den enkeltes sundhed og velvære til en fornuftig pris. 

Sociale medier

Støttet af